SKA Logo

Salgs- og leveringsbetingelser privatkunder

Opdateret: Marts 2024

Storkøbenhavns Køretekniske Anlæg A/S
Amager Landevej 282
2770 Kastrup
CVR-nr: 769 317 12

1. Betaling

1.1

Betaling kan ske ved brug af følgende betalingsmidler: VISA, VISA-Dankort, VISA Electron MasterCard.

Ved betaling med internationale betalingskort - som fx Visa og MasterCard - vil betalingen blive reserveret på din konto i overensstemmelse med vilkårene for dit kort, indtil vi trækker eller afviser betalingen. Der reserveres ikke et beløb ved betaling med Dankort. Der kan IKKE betales med MobilePay.

1.2

Beløbet trækkes, når ordrebekræftelsen modtages.

2. Levering

2.1

Vores kurser udføres alene på vores adresser i Danmark.

2.2

Varerne udføres på den dag som fremgår af din bookingbekræftelse efter din bestilling.

2.3

Vi tilbyder følgende leveringsformer: Varen leveres når du møder op på vores kursussted, i henhold til din bookingbekræftelse.

3. Fortrydelsesret

3.1

Du kan fortryde dit køb, uden begrundelse, indenfor 14 dage efter modtagelsen af bookingbekræftelsen.

3.2

Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

4. Sådan fortryder du

4.1

Du fortryder ved at give os klar besked, skriftligt, om at du fortryder. Den skriftlige fortrydelse fremsendes på e-mail til:

Storkøbenhavns Køretekniske Anlæg A/S
E-mail: ska@ska.nu

4.2

Du kan ikke fortryde alene ved at undlade at møde op på det kursus du har booket.

4.3

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om, at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

5. Tilbagebetaling ved fortrydelse

5.1

Når du fortryder, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig.

5.2

Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

6. Reklamation

6.1

Købeloven gælder.

6.2

Hvis du har købt en vare, skal du henvende dig inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Henvender du dig inden for 2 måneder efter, at du har opdaget fejlen, vil din reklamation altid være rettidig, forudsat at du reklamerer inden udløbet af reklamationsfristen på to år.

6.3

Vi beder dig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet består i.

7. Fortrolighed

7.1

Køber skal i det omfang, at det er nødvendigt for at kunne deltage på vores kurser, give SKA adgang til personoplysninger. De nærmere vilkår for afgivelse og håndtering af personoplysninger reguleres af databehandleraftalen.

8. Klagemuligheder

8.1

Kan vi ikke blive enige om, hvad du har krav på, har du følgende klagemuligheder: En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

9. Andre vilkår

9.1

Gavekort købt via vores web-site www.ska.nu eller via vores bookingsystem er gyldigt i 2 år efter gavekortets udstedelse. Gavekortet kan ikke indløses eller ombyttes til kontanter.